jump to navigation

Midnatslæsnings i stilheden maj 27, 2006

Posted by skardhamar in McCarthyism, Politisk, Skolerelateret.
trackback

Stilheden har lagt lidt låg på bloggen.

Kampen mod et renere politiske liv på Rysensteen Gymnasium er gået i dvale, da selve skolen er gået i eksamensdvale. Dette betyder på ingen måde at vi har tænkt os at svække vores arbejdsindsats. Næste semester, kære medlæsere, vil vi for alvor vise hvad vi er her for!

Dette skal betyde, at vi vil få fat i de nye elever på skolen, og prøve at redde dele af generation "Fucked up". Borgerlig aktivisme er vigtigt for fremtiden!

Ligesom velfærdsreformer er vigtige for fremtiden, den liberale tænketanke CEPOS har i mandags (22/05-06) skrevet en lille artikel på deres hjemmeside, der hedder "Dyrt at blive født til velfærd", hvor de giver regeringens velfærdsudspil ros og ris. Jeg citere:

Hvis vi kigger tilbage på 1980erne, var Tyskland Europas foregangsland. Lav ledighed, høj vækst og velstand. Og en meget stor selvtilfredshed udtrykt i ordet »Wirftschaftswunder«. I dag er Tyskland Europas syge mand med lav vækst og høj arbejdsløshed. Årsagen er i høj grad, at tyskerne i 1980erne og 1990erne ikke formåede eller ville reformere deres Wirftschaftswunder, så Tyskland også i det nye årtusinde kunne være at finde i verdenseliten.

og

Selvom regeringens oplæg på en række områder trækker i den rigtige retning, savner vi fortsat regeringens bud på, hvordan Danmark de næste 10 til 15 år bliver en global vinder. Med andre ord: Den nuværende velfærdsreform bør bidrage til, at vores lille nyfødte ikke længere afleverer en skattegæld til næste generation. Men her må ambitionerne ikke stoppe. Regeringen skal give vores lille nyfødte nogle bedre rammer og incitamenter til at arbejde, uddanne og dygtiggøre sig, så Danmark de kommende årtier bliver et endnu mere attraktivt og velstående land. Og vores nyfødte skal på det danske arbejdsmarked inspireres af nogle af de dygtigste udlændinge. Og her er det ikke tilstrækkeligt med green card og flere milliarder til forskning. Der er også brug for lavere skat, så det bliver attraktivt for de dygtigste udlændinge at komme til Danmark. Her venter vi fortsat på et bud fra den borgerlige-liberale regering.

Link til artiklen

Kommentarer»

No comments yet — be the first.